Seniorhøjskoler sammen med Mellemfolkeligt Samvirke

Højskole i udlandet for voksne over 50 år

Rejs med på et af Mellemfolkeligt Samvirkes højskoleophold for voksne over 50 år. Her får du indsigt i de politiske, kulturelle og religiøse forhold, der gør sig gældende i netop det land, du rejser til.

Vi sætter fokus på kulturmødet mellem mennesker og hvordan et stærkt civilsamfund kan skabe bedre vilkår for alle. Højskole er en anderledes måde at rejse, hvor fællesskabet er i højsædet, og programmet bringer dig tættere på kulturen end en turistrejse kan.  

Vælg land for højskoleophold

Rejsens forløb

Mellemfolkeligt Samvirke har sendt titusindvis af danskere ud i verden siden 1946, og vi sender fortsat både unge og ældre frivillige, højskoledeltagere, skoleelever og praktikanter til alle hjørner af kloden. Vi har et professionelt system både i Danmark og på højskolerne, der sikrer at kvalitet og sikkerhed er i orden.

 Intro

Intro i København

Vi arrangerer et introkursus 3-4 uger inden afrejse med grundig forberedelse, hvor du også møder de andre højskoledeltagere. Inden da har du modtaget en velkomstpakke med pakkeliste og praktisk information om højskolen.

 Global Højskole

Global Højskole

Cirka en måned senere begiver du dig mod højskolen i Nepal, Indien eller Tanzania. Her venter et rejseeventyr, der går ud over det sædvanlige, og som giver dig indsigt og oplevelser, der strækker sig ud over det, man normalt får på en almindelig turistrejse.    

 Hjemkomst

Hjemrejse

Transport tilbage til lufthavnen er inkluderet i pakken. Når I er tilbage hjemme, vil I få tilsendt en evaluering, hvor vi ser frem til at høre jeres tanker og feedback om rejsen.

Hvem kan deltage?

Rejs ud på en højskole som senior

Kurserne er for alle over 50, men vi inkluderer gerne dem der også er lige under grænsen. De fleste deltagere er primært mellem 50 og 75 år. 

Du kan sagtens deltage på højskoleopholdet uden at kende nogen i forvejen – det gør de fleste. Par og venner er dog også velkomne. Uanset hvad, vil du garanteret få nye og spændende bekendtskaber.

Mængden af rejseerfaring blandt deltagerne er meget varieret, og alle er velkomne. Vi har dog et krav om almindelig god fysisk form til daglige ture, men turene arrangeres selvfølgelig med øje for komfort. Derudover er der også mulighed for tilpasning og afslapning efter behov.

 

Undervisning

Underviserne på højskolerne har et indgående lokalkendskab, er dedikerede, og så er de eminente til at bane vej til de lokalsamfund vi møder. De er med på alle programmets dele, og sørger for et højt informationsniveau, logistik og sikkerhed på rejsen.

Du kan forvente programmer der veksler mellem teori og praksis i en fornuftig balance. Vi starter som regel med introduktion til emnet, og tager derefter ud for at opleve det med egne øjne. Fælles for højskolekurserne er, at undervisningen indeholder masser af udflugter og besøg hos lokale organisationer, hvor mødet med mennesker er i centrum, og vi lærer og inspireres af lokale eksperter og ildsjæle.  

I programmet vil der også være plads til naturoplevelser og at opleve kulturelle seværdigheder, der ofte er inkluderet i det fælles program. Mange arrangerer derudover egne ture på fridage eller i weekender med andre fra holdet. Vores ansatte på højskolen hjælper gerne med inspiration og tips. Forvent et program der giver rigeligt af indtryk og stof til eftertanke!  


Al undervisning foregår på engelsk. Engelsk forståelse og tale er derfor påkrævet, men du behøver ikke være flydende – alle er velkomne til at deltage aktivt.

Anbefalinger

Gert var på 50+ højskole i Nepal
Gert
På højskole i Nepal

Det var en kæmpe fordel at rejse på den her måde ift. den viden man fik under rejsen. Både det at vi fik undervisning af lokale undervisere, som kunne fortælle ud fra deres egne oplevelser, men også alle de ekskursioner vi var på.

Hanne var på en seniorhøjskole i Nepal
Hanne
På højskole i Nepal

Rejsen er på min top 10-liste over største oplevelser. Det fungerede rigtig godt at være af sted som hold, og vi ses stadig herhjemme. Jeg kendte ingen i forvejen, men det kom jeg hurtigt til. Forholdene var fine, og der var masser af oplevelser i gåafstand fra højskolen.

Thea var på U18 højskole sammen med andre unge mennesker
Thea
På højskole i Kenya

Det var helt vildt fedt. Når man rejser på den måde, og så i 14 dage, hvor man alle sammen oplever noget, som er fuldstændig anderledes end man plejer, så får man ret hurtigt et tæt bånd. Man er sammen hele tiden, så man skal også være klar på, at det er noget socialt man tager af sted på.

Jeppe var på højskole inden han skulle være frivillig
Jeppe
På højskole i Myanmar

Det var nok at være en del af lokalsamfundet. At gå ud om morgenen og hilse på de mennesker, som man lærte at kende. Man fandt ud af, at man ikke var så fremmed. Jeg købte en longie, en traditionel nederdel til mænd, og klædte mig, som om jeg boede i Myanmar. Det synes de lokale var rigtig fedt. På den måde brød det isen og var med til at skabe en gensidig respekt.

Stine var deltager på en højskole i Kenya
Stine
På højskole i Kenya

Vi lærte hinanden godt at kende, især ved den ugentlige kaffepause, hvor vi sad i rundkreds og diskuterede emner som ægteskab og religion med de afrikanske deltagere. Det var derfor, jeg tog på højskole i Kenya. Vi var sammen hele tiden og kom meget tættere på kenyarne, end jeg havde regnet med.

Line var i Kenya på en sommerhøjskole
Line
På højskole i Kenya

En af mine veninder var til infomøde hos Global Contact og kom efterfølgende hen og sagde: Line, vi skal til Kenya. Så gik vi ind på hjemmesiden og læste om turen, og vi endte med hurtigt at bestille rejsen.

Få mere at vide

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Medarbejder Heidi
Heidi Dimon Djurhuu (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn