Hvad inkluderer prisen?
Generelt
- En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
- Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
- Introdag i København 3-4 uger inden afgang
- 24 timers nødtelefon
Prisen inkluderer ikke
- Visum
- Vaccinationer og evt. Malariapiller
- Kost på fridage
- Transport til/fra introkursus i København
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
- Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)
Under højskolen
- Kost og logi under hele kurset (dog undt. kost på fridage)
- 3 ugers program med undervisning og udflugter
- Lokale undervisere
- Al transport og entré som er en del af programmet
- Fælles transport til lufthavn efter kurset
Mere om rejsen
Hvem kan deltage
Kurset retter sig mod personer i aldersgruppen 50-80 år, men vi er ikke så firkantede at du ikke kan være med, hvis du er en vårhare på 49. De fleste er dog ofte mellem 59-69 år. Som på en dansk folkehøjskole stiller vi ikke krav om et bestemt uddannelsesniveau for at deltage. Det er din lyst til at lære, der er det afgørende. Nysgerrigheden efter at lære andre kulturer at kende, et globalt udsyn, og mod på at lære nye mennesker at kende er ofte en fællesnævner hos vores deltagere.
Undervisningen foregår på engelsk, og på en del af udflugterne tolkes der til engelsk. Som deltager behøver man ikke tale engelsk flydende, men det er nødvendigt at man forstår det uden problemer, og har mod på at deltage aktivt i samtalerne. Det er også et krav, at du er i nogenlunde fysisk form (dvs. du kan følge med i almindeligt gå-tempo), da vi nogle dage skal på mindre vandreture.
Intro og ankomst
Vi sørger for at du og dit højskolehold bliver godt forberedt inden afrejse. Af samme grund inviteres du til at introkursus i København, der afholdes 3-4 uger inden turen går til Nepal. Det varer en halv dag, og vi gennemgår både programmet, lokale forhold, og alt det praktiske du skal vide. Kurset giver også rig lejlighed til at hilse på de andre på holdet for første gang, og efter endt program kan snakken fortsætte over en kop kaffe eller øl på vores lille café.
På afrejsedagen flyver I fra København, og ankommer til den internationale lufthavn i Kathmandu, hvor I bliver mødt af underviseren og jeres chauffører.
Sådan bor du
Du vil bo i hjertet af Nepal, med base i udkanten af Katmandu. Dette giver dig en fantastisk mulighed for at kombinere bylivet med naturskønne oplevelser, ikke så langt væk fra hotellet.
Undervisningen foregår enten i et af hotellets konferencelokaler, på Action Aid Nepals platform eller hos lokale organisationer.
Hotellet omfatter desuden også områder og lounges, så der er rig mulighed for at finde et stille hjørne, eller lære de andre på holdet bedre at kende. Du vil også have rig mulighed for let at kunne transportere dig til kortere udflugter, såsom vandreture eller besøg i en af Kathmandus mange spændende bydele.
Glæd dig til at udforske ikke kun undervisningen, men også fællesskabet og kulturen, der omgiver jer.
Fritiden
Dagsprogrammet løber fra 9 til 17 på hverdage, og midt på dagen holdes der lang frokostpause. Der vil tit også være pauser indlagt i løbet af dagen, så programmet ikke føles pakket. Efter endt program kan du nyde omgivelserne på hotellet, eller gå ind til Kathmandu, spise ude og opleve byens summen.
På fridage og i weekender er der rig mulighed for selv at arrangere ture – eller blot slappe af på hotellet. Du kan tage på vandreture i bjergene, besøge de buddhististiske klostre.. Andre holder af at opleve dyrelivet i nationalparkerne, eksempelvis i Chitwan, hvor man kan se elefanter, næsehorn og krokodiller.
I Kathmandu kan du tage undervisning i yoga og meditation, og i det hele taget opleve det religiøse og kulturelle liv på nærmeste hold. Spørg gerne din underviser for gode tips og idéer!
Alle aktiviteter på dage uden program er for egen regning.
Frivilligt arbejde
Hvis du gerne vil bidrage med en ekstra hånd, kan du arbejde frivilligt efter højskoleopholdet, eksempelvis med undervisning på en lokal skole. Højskoleopholdet giver dig en kulturforståelse og lokalt netværk, som er et godt fundament for et længere ophold i Nepal, hvor du bidrager med en hjælpende hånd.
Som frivillig gennem Mellemfolkeligt Samvirke skal man være der i mindst 6 uger, og man betaler selv alle udgifter i forbindelse med opholdet og det frivillige arbejde. Ring eller skriv til os, hvis du vil høre mere om mulighederne.
Tilkøb til rejsen
Når du booker dit ophold, kan du vælge at tilkøbe følgende:
- Enkeltværelse
Bemærk at dette er ikke inkluderet i prisen på dit ophold. Du bliver derfor påkrævet et ekstra gebyr.